Er der styr på indeklimaet?
Dårligt indeklima er ikke altid synligt!
Fugt, skimmelsvamp og indeklima
Indeklimaet i en bygning er vigtig for de personer
der opholder sig i lokalerne.
Fugt og skimmelsvamp er hyppig årsag til
problematiske forhold i bygninger. Årsagerne kan
være meget forskellige og undertiden vanskelige at
klarlægge.
Ved undersøgelser for fugt og skimmelsvamp er det
relevant at undersøge omfanget og niveauet af fugt
og skimmelsvamp for at vurdere sandsynligheden.
Ofte fører opfugtning af byggematerialer til vækst
af skimmelsvampe, der kan føre til et
sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima.
Skimmelsvampene kan desuden være en advarsel om mere
alvorlige fugtproblemer, der med tiden kan give råd
og svamp og ødelægge fugtfølsomme bygningsdele.
Fugt kan også i sig selv føre til dårligt indeklima
og nedbrydning af mange materialer.
Undersøgelser for fugt og skimmelsvamp i bygninger gennemføres iht. SBi-anvisning 224 ”Fugt i bygninger” og i SBI-Anvisning 274 ”Skimmelsvampe i bygninger – undersøgelse og vurdering”.
F.eks. er grænsen for omfanget af synlig skimmelsvampevækst i det sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima sat til maksimalt 0,06 m², i en bolig på ca. 100 m².
Skjulte forekomster af fugt og
skimmelsvampevækst
Ofte ses der problemer med dårligt indeklima, uden
at der kan observeres synlige tegn på opfugtning
eller skimmelsvampevækst.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på forhold
som utilstrækkelig ventilation, byggematerialer med
kraftig afgasning, uhensigtsmæssig regulering af
varme og ventilation og særligt forurenende
aktiviteter.
Der foretages fugtmålinger på bygningsdele for at
undersøge, om der er fugt længere ude/nede i
konstruktionerne.
Der kan fx være tilfældet i lagdelte
gulvkonstruktioner, ydervægge med beklædninger eller
indvendig isolering og i tagkonstruktioner.
Målingerne kan eventuelt suppleres med termografi
for at lokalisere kuldebroer.
Der kan også foretages en grundig inspektion efter
løst tapet, løse fliser eller anden vægbeklædning,
der kan hjælpe med at identificere områder, hvor der
potentielt kan være opfugtning og vækst af
skimmelsvampe.
I hvert enkelt tilfælde skal det vurderes om, og i
hvilket omfang, der skal foretages destruktive
undersøgelser ved at åbne konstruktionen eller
udbore inspektionshuller. Når de mulige årsager til
skimmelsvampevæksten er fastlagt, skal de afhjælpes,
og omfanget af opfugtning og skimmelsvampevækst
bestemmes.
Alle undersøgelser indgår i en samlet vurdering, der
afrapporteres sammen med anbefalinger til udtørring,
afrensning og yderligere reparationer, evt.
ombygninger o.l.
Er der registreret uhensigtsmæssige forekomster af skimmelsvampevækst, skal denne fjernes, og bygningsdelene skal udtørres eller evt. udskiftes.
Trænedbrydende svampeangreb
Der findes over 30 arter af svampe, som kan nedbryde
træ og gøre skade i bygninger. Det er ofte vigtigt
at få klarlagt svampearter for at afgøre om
svampeangreb giver anledning til forsikringsdækning
eller ej.
Svampe kendes nemmest på deres frugtlegemer og på
svampens mycelium, men undertiden, er det relevant
at identificere et svampeangreb med hjælp fra
laboratorieanalyser.
Insektangreb i bygninger
Nogle insekter kan ødelægge træ i bygninger. Det er
ofte vigtigt at få klarlagt arten af insekter for at
afgøre om angrebet giver anledning til
forsikringsdækning eller ej.
De enkelte insektarter kan ofte genkendes ud fra både flyvehullernes, boremelets, larvernes og de voksne insekters udseende.
Radon
Radon er en radioaktiv gas, som findes naturligt i
undergrunden. Herfra siver den ind i bygninger,
hvilket øger risikoen for lungekræft.
Radon kan ikke ses, lugtes eller smages. For høj
koncentration af radon i bygninger kan indebære en
sundhedsrisiko for mennesker. Radon øger risikoen
for lungekræft, og risikoen er størst, hvis man også
er ryger. Ifølge WHO er radon den næstvigtigste
medvirkende årsag til lungekræft, efter aktiv
rygning.
Er der mistanke om forhøjede koncentrationer i
indeklimaet, er det relevant at gennemføre
undersøgelser for klarlægning af koncentrationen i
indeluften.
Træk og kulde
Ofte opleves forringelser af indeklimaet i form af
træk- og kuldegener. Træk og kulde kan detekteres på
forskellige måder, bl.a. er termografi og målinger
med varmetrådsanemometer nyttige værktøjer.